Sådan udnytter du pladsen bedre

Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Flere og flere danskere flytter i lejligheder, fordi de gerne vil bo i de større byer. Her er beliggenheden god, men dette er ikke gratis og går oftest ud over mængden af plads. Derfor bor mange danskere på mindre plads, hvilket godt kan være en udfordring, når det kommer til indretning. For hvordan får man plads til alle tingene, uden at hjemmet kommer til at virke for proppet og småt? Det kan du finde en del af svaret på her, hvor jeg har samlet et par gode råd til dig, der skal indrette en lille lejlighed, hvor det er småt med plads.

 

Sengen fylder

Et råd, der i den grad passer godt til dig, der bor i en etværelseslejlighed, hvor der både skal være plads til stue og soveværelse i samme rum, er at købe en multifunktionel seng. Sengen er nemlig et af de møbler, der fylder allermest, og derfor er den lidt af en byrde i en etværelses. Et godt bud på en multifunktionel seng er en skabsseng. En skabsseng fylder nemlig kun om natten, når den skal bruges, mens den om dagen er ryddet af vejen som et diskret, elegant møbel i form af et lille skab. Skabssenge kan fås i flotte designs, hvor kvaliteten stadig er i orden, så du ikke får ødelagt din nattesøvn.

 

Tænk i højden

Et andet råd, som gælder alle små boliger, er at udnytte plads i højden. Oftest kommer et hjem til at virke småt og presset, fordi folk har fyldt det med ting, der står langs jorden. Dog kan det være noget mere effektivt at udnytte pladsen op af, hvilket giver et mere rummeligt udtryk. Dette gør du eksempelvis ved at købe høje reoler, trappestiger osv. Disse kan du desuden bruge til at få dine ting ryddet af vejen, så de ikke ligger og flyder, hvilket også kan få lejligheden til at virke mindre.